Revisor søges til Baagøe Schou i København
Revisor søges til Baagøe Schou
Vi søger nu en engageret revisor til at styrke vores team. Du vil få mulighed for at arbejde i et professionelt miljø med fokus på høj faglighed og personlig udvikling, hvor der lægges vægt på kvalitet og effektivitet.
Om os
Baagøe Schou er et velrenommeret og veletableret revisionshus beliggende i hjertet af København. Vores firma har gennem årene opbygget et solidt ry for professionel rådgivning indenfor revision, skat og regnskab. Vi arbejder med en bred palette af kunder, lige fra mindre virksomheder til større koncerner, og vores team består af kompetente og dedikerede medarbejdere, der værner om kvalitet, grundighed og service.
Stillingen
Som revisor hos Baagøe Schou vil du få en central rolle, hvor du primært arbejder med erklæringsopgaver som revision og udvidet gennemgang. Du vil selvstændigt varetage en kundeportefølje i SMV-segmentet og kommunikere tæt og direkte med virksomhederne samt rådgive om regnskabs- og skattemæssige forhold. Derudover forventes du at hjælpe med årsafslutninger samt opstilling af regnskaber, og en sjælden gang måske noget bogføring. Arbejdet hos os vil således være varieret og giver mulighed for faglig udvikling, ansvar og direkte indflydelse på din egen hverdag. Du vil blive tilknyttet partner Torben B. Petersens team.
Vi tilbyder
Et fagligt stærkt arbejdsmiljø med gensidig hjælpsomhed.
Stor frihed under ansvar: du får tillid og mulighed for at planlægge dit arbejde selvstændigt.
Minimum af overarbejde — vi værner om balance mellem arbejde og fritid.
Vi er medlem af Revisorgruppen Danmark og har derfor et stort netværk af faglighed, som vi kan trække på, når dette kræves.
RGD-versionen af Caseware
Central beliggenhed ved Nørreport station
Hvem er du?
Vi tænker du kommer til at passe godt ind hos os, hvis din faglige rygsæk, professionelle erfaringer samt personlige mindset indeholder:
Minimum 4 års erfaring som revisor med fokus på SMV-segmentet.
Solid erfaring med erklæringsopgaver som revision og udvidet gennemgang.
Praktisk indstilling og villighed til også at opstille regnskaber og lave bogføring ved behov.
Gode kommunikative evner, kundeorienteret tilgang og evne til at skabe langsigtede relationer.
Du skal ønske at indgå i vores arbejdsfællesskab, hvor vi værdsætter samarbejde, hjælpsomhed og engagement.
Selvstændig, ansvarsbevidst og socialt indstillet.
Næste skridt
Simon Rasmussen fra Financial Mind Recruitment varetager rekrutteringen på vegne af os. Ræk derfor ud til ham på +4561685898 & sira@financialmindrecruitment.dk eller ansøg her, hvis du ønsker at komme i betragtning til stillingen. Vi ser frem til at høre fra dig.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
- Lokationer
- København
Om Financial Mind Recruitment
Vi ønsker at være kundernes foretrukne eksterne rekrutteringspartner inden for Finans & Økonomi.
Vores hovedfokus er at finde og netværke med de dygtigste finansielle profiler på markedet, så vi kan levere den højeste kvalitet af kandidater inden for vores metier, som er Finans & Økonomi. Vi tror på, at de rigtige medarbejdere gør hele forskellen for jeres virksomhed eller organisation.
Vi opererer altid med 100% fortrolighed, diskretion og integritet.
Vi ser frem til et professionelt samarbejde.