Lønkonsulent søges til 30 timers stilling hos Solveo i Jernbanebyen
Lønkonsulent søges til 30 timers stilling hos Solveo i Jernbanebyen
Financial Mind Recruitment søger på vegne af Solveo en erfaren lønkonsulent, der vil være med til at sikre en professionel og tryg lønadministration for Solveos kunder. Har du erfaring med løn fra et revisionshus eller en lønservicefunktion, og trives du med kundekontakt, kvalitet og faste deadlines, kan det være dig, vi søger.
Om Solveo
Solveo Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev stiftet i 2020 og er et nytænkende rådgivnings- og revisionshus. Solveo hjælper kunder med blandt andet regnskab, budgettering, controlling, lønadministration, skatteberegning og digitalisering – med fokus på kvalitet, proaktiv rådgivning og tæt samarbejde. Solveo har mange kunder inden for læge- og klinikbranchen, herunder praktiserende læger og speciallæger. Det giver en stabil og fagligt varieret kundeportefølje, hvor lønarbejdet kræver struktur, præcision og forståelse for den enkelte kundes behov.
Virksomheden er i vækst og består i dag af 16 medarbejdere. Her er tillid, trivsel og samarbejde centrale værdier, og den uformelle omgangstone går hånd i hånd med høje faglige ambitioner.
Solveo er netop flyttet til nyrenoverede lokaler på cirka 500 m² i Jernbanebyen, tæt på både padelbaner og Kødbyen. Kontoret er indrettet med moderne arbejds- og møderum, og der tilbydes frokostordning og fri parkering.
Om stillingen
Som lønkonsulent får du ansvar for lønadministration for en portefølje af Solveos kunder, hvor størstedelen følger PLA-overenskomsten, som er en fælles betegnelse for de overenskomster, der er indgået mellem Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA) og de faglige organisationer (såsom Dansk Sygeplejeråd (DSR), dbio og HK Privat. Du følger opgaverne fra indsamling og kontrol af lønoplysninger til lønkørsel, afstemning og besvarelse af spørgsmål fra kunder og medarbejdere. Du får tæt kontakt med kunderne og samarbejder med kolleger på tværs af løn, bogholderi og regnskab. Du kommer hovedsageligt til at arbejde i Zenegy som lønprogram. Det er derfor en fordel, hvis du allerede har erfaring med systemet, men det vigtigste er, at du har solid lønfaglig forståelse og lyst til at lære nye arbejdsgange og systemer.
Lønarbejdet følger faste frister og tilbagevendende processer, men kundernes behov varierer. Vi søger derfor en struktureret og serviceminded kollega, som både kan holde overblik over den daglige drift og bidrage til at udvikle og effektivisere processerne. Vi laver også refusioner, hvorfor det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med barselsloven samt funktionærloven.
Dine arbejdsopgaver
Løbende lønadministration og lønkørsel for en portefølje af kunder
Indsamling, kontrol og behandling af løn- og personaledata
Håndtering af lønændringer, fravær, ferie, pension og refusioner
Afstemning og kvalitetssikring af løn, herunder kontrol af lønmateriale og rapportering
Refusioner
Indberetning og opfølgning på relevante oplysninger til myndigheder og pensionsselskaber
Besvarelse af henvendelser fra kunder og medarbejdere om lønrelaterede spørgsmål
Overholdelse af lønfrister og gældende regler, overenskomster og kundeaftaler
Samarbejde med kolleger om bogføring, afstemninger og øvrige økonomiopgaver
Bidrag til digitalisering og forbedring af arbejdsgange og lønprocesser
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med lønadministration, gerne fra et revisionshus, en lønservicefunktion eller en økonomiafdeling
Har en relevant uddannelse eller praktisk erfaring inden for løn og administration
Har kendskab til lønprocesser, indberetninger, ferie, pension og refusioner
Har erfaring med lønsystemer; kendskab til Zenegy er en fordel
Arbejder struktureret og omhyggeligt og har blik for detaljer og deadlines
Er fortrolig med Excel og almindelige digitale værktøjer
Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives med sparring og samarbejde
Kommunikerer tydeligt og imødekommende med kunder og kolleger
Har en serviceminded tilgang og lyst til at tage ansvar for egne opgaver
Er interesseret i digitalisering og løbende optimering af arbejdsgange
Vi tilbyder
En spændende stilling i en virksomhed i vækst
En central rolle i et specialiseret revisions- og rådgivningshus
En varieret kundeportefølje og ansvar for egne lønopgaver
Et tæt samarbejde med 16 engagerede kolleger
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Et moderne kontormiljø i Jernbanebyen med frokostordning og fri parkering
En uformel arbejdsplads med højt engagement og en god omgangstone
Fokus på digitalisering og løbende forbedring af arbejdsprocesser
Et balanceret arbejdsliv, hvor Solveo som udgangspunkt forsøger at undgå overarbejde, og hvor kolleger hjælper hinanden i travle perioder
Et aktivt socialt fællesskab med blandt andet fælles arrangementer samt mulighed for løbe- og cykelture med kolleger
Hos Solveo er det vigtigt, at du trives i et tæt samarbejde og bidrager til fællesskabet. Du får mulighed for at tage ansvar for dine opgaver og være med til at præge udviklingen af lønområdet.
Næste skridt
Financial Mind Recruitment varetager rekrutteringen på vegne af Solveo. Kontakt en af deres rekrutteringskonsulenter, hvis du vil høre mere om stillingen og dine muligheder. Stillingen kan også søges via LinkedIn.
- Lokation
- København
Om Financial Mind Recruitment
Vi ønsker at være kundernes foretrukne eksterne rekrutteringspartner inden for Finans & Økonomi.
Vores hovedfokus er at finde og netværke med de dygtigste finansielle profiler på markedet, så vi kan levere den højeste kvalitet af kandidater inden for vores metier, som er Finans & Økonomi. Vi tror på, at de rigtige medarbejdere gør hele forskellen for jeres virksomhed eller organisation.
Vi opererer altid med 100% fortrolighed, diskretion og integritet.
Vi ser frem til et professionelt samarbejde.