Revisor til Dansk Revision i Grenaa
Erfaren revisor søges til Dansk Revision i Grenaa
Om Dansk Revision i Grenaa
Dansk Revision i Grenaa er et veletableret og anerkendt revisionsfirma beliggende centralt i byen på Nytorv i de tidligere lokaler tilhørende Jyske Bank. Virksomheden har opbygget et solidt ry baseret på kvalitetsbevidsthed, professionalisme og en stærk kundecentreret tilgang. I mange år har Dansk Revision i Grenaa tilbudt skræddersyede revisions- og rådgivningsløsninger til små og mellemstore virksomheder (SMV-segmentet), og dette fokus vil fortsætte i fremtiden. Der er taget en strategisk beslutning om ikke at have kunder inden for landbrug & fiskeri, men udover dette er kundernes brancher vidt forskellige og omfatter bl.a. produktion, ejendomme & It. Kunderne er placeret i hele landet med størstedelen på Djursland og Aarhus-området.
Virksomheden har et dedikeret team bestående af 7 revisorer, der er veldiversificeret både hvad angår erfaring, køn og alder. Medarbejderne deler alle en passion for at levere værdi til kunderne gennem kompetent og grundig revision & rådgivning. Dansk Revision i Grenaa er ejet og ledet af Martin Just Nielsen.
En unik karrieremulighed
Dansk Revision i Grenaa søger nu en erfaren revisor, der ønsker at videreudvikle sit faglige niveau i en professionel og ambitiøs organisation. Vi er også sociale og spiser frokost sammen hver dag. Du vil få en varieret og udfordrende arbejdsdag, hvor du får ansvaret for at håndtere en bred portefølje af kunderevisioner og regnskabsopgaver – samtidig med, at du vil få mulighed for at spille en central rolle i virksomhedens fortsatte vækst. Du vil hovedsageligt komme til at arbejde med erklæringsopgaver og vi kan til en vis grad sammensætte din arbejdsportefølje ud fra dine ønsker.
Dine arbejdsopgaver
Som en væsentlig del af teamet vil du få mulighed for at arbejde selvstændigt med en portefølje af kunder, hvor du står for gennemførelse af en række centrale opgaver, herunder:
- Revision: Du vil være ansvarlig for den fulde gennemførelse af revisioner efter gældende lov- og standardkrav. Dette inkluderer planlægning, udførelse, dokumentation og afslutning af revisionen i henhold til revisionsstandarder.
- Udvidet gennemgang: Her vurderer og analyserer du kundens regnskaber, og sikrer, at de er udarbejdet i overensstemmelse med gældende regnskabspraksis. Du vil herudover rådgive kunder om regnskabsrelaterede spørgsmål og hjælpe med at sikre en korrekt rapportering.
- Regnskabsopstilling: Du assisterer kunder med udarbejdelse af årsregnskaber samt anden relevant rapportering, og sikrer, at alle deadlines overholdes med høj kvalitet.
- Kundekontakt & rådgivning: Som en aktiv og synlig part hos dine kunder vil du fungere som deres betroede rådgiver, hvor du giver faglig vejledning, identifikation af forbedringsmuligheder og compliance-analyser.
- Kundefokuseret ledelse: Inden for kort tid vil du få mulighed for at fungere som kundeansvarlig medarbejder, hvor du har det overordnede ansvar for den praktiske gennemførelse af opgaver, kvalitetssikring samt løbende kommunikation med kunden.
- Kollegial sparring og vidensdeling: Du bliver en del af et professionelt miljø, hvor du vil samarbejde tæt med de andre revisorer, og hvor du aktivt bidrager til faglig sparring og vidensdeling. Det er en vigtig del af virksomhedens kultur, at medarbejderne støtter hinanden og hjælper til at udvikle færdigheder og kompetencer.
Faglige og personlige krav
Vi søger en profil, der har minimum 4 års erfaring med revisionsarbejde i et professionelt miljø. Det er afgørende, at du er en engageret, serviceminded og udadvendt medarbejder, der trives med kontakt til kunder og samarbejdspartnere. Din analytiske sans, strukturerede arbejdsmetode og evne til at bevare overblikket under pres er vigtige egenskaber for succes i stillingen.
Det er vigtigt, at du er fortrolig med gængse IT-værktøjer såsom Excel, Word og Outlook, og har erfaring med regnskabs- og revisionssoftware. Vi benytter Caseware Cloud og IA3 til kvalitetesstyring og vil sikre, at du modtager fyldestgørende oplæring i begge disse systemer.
Næste skridt
Financial Mind Recruitment er ansvarlig for rekrutteringen. Ræk ud til én af deres rekrutteringskonsulenter, hvis du ønsker at høre mere om muligheden. Stillingen kan desuden søges her og på LinkedIn.
- Lokationer
- Grenaa
Grenaa
Om Financial Mind Recruitment
Vi ønsker at være kundernes foretrukne eksterne rekrutteringspartner inden for Finans & Økonomi.
Vores hovedfokus er at finde og netværke med de dygtigste finansielle profiler på markedet, så vi kan levere den højeste kvalitet af kandidater inden for vores metier, som er Finans & Økonomi. Vi tror på, at de rigtige medarbejdere gør hele forskellen for jeres virksomhed eller organisation.
Vi opererer altid med 100% fortrolighed, diskretion og integritet.
Vi ser frem til et professionelt samarbejde.