Revisor til Revisorhuset i Risskov
Revisor søges til Revisorhuset beliggende i Risskov i det nordlige Aarhus
Revisorhuset i Risskov er et solidt og veldrevet revisionshus med et unikt fokus på at forbinde tal og mennesker. Vi søger en revisor, der er motiveret for at få sin gang på et kontor, hvor vi har mennesket i fokus.
Om os
Som en del af vores team, får du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, samtidig med at du bidrager til at gøre livet nemmere for ejerledere i små og mellemstore virksomheder. Med vores kontor i Risskov bestående af 17 dedikerede medarbejdere, har vi et særligt fokus på at se medarbejderne som mennesker og ikke blot ressourcer. Vi værdsætter vores medarbejderes trivsel og investerer i deres udvikling og velbefindende. Vi giver dem en høj grad af frihed og medbestemmelse på sager, da vi tror på, at tillid er den bedste ingrediens til at opnå succes. Vi har udover vores revisorer også en kompetent outsourcing afdeling, der står for den operationelle del af regnskabet på vegne af vores kunder.
Vores kundeportefølje
Vi betjener en bred vifte af kunder i SMV-segmentet. Dette giver vores revisorer en unik mulighed for at komme tæt på vores kunder med en helhedsorienteret rådgivning, så de får en dybdegående forståelse for vores kunders behov og udfordringer.
Ansvarsområder og arbejdsopgaver
Som revisor hos os i Revisorhuset vil du have en selvstændig rolle i at sikre gode kundeoplevelser i form af høj kvalitet og dialogbaseret rådgivning. Dine primære opgaver vil omfatte:
- Selvstændig håndtering af en kundeportefølje med direkte kundekontakt.
- Skatte- og momsrådgivning til vores kunder.
- Assistanceopgaver
- Udvidet gennemgang
- Enkelte bogføringsopgaver
- Omstruktureringer & omdannelser i samarbejde med den kundeansvarlige
Kultur og Arbejdsmiljø
Vi tilbyder et inspirerende arbejdsmiljø præget af højt til loftet, korte beslutningsprocesser og stor selvstændighed. Hos os er der plads til humor og en uformel omgangstone, som bidrager til et positivt og dynamisk arbejdsmiljø. Vi vægter medarbejdertilfredshed højt, og vores kontor i Risskov har et særligt ry for at holde på vores medarbejdere. Vi benytter systemerne Uniconta, e-conomic & Dinero til de mere operationelle opgaver og vores erklæringsarbejde udfærdiges via systemet IT Revisor. Det er ikke en nødvendighed, at du har erfaring med dette, da vi sørger for en god introduktion & oplæring. Vi tilbyder desuden en transparent 1:1,5 overarbejdsbetalingsordning, hvis du mod forventning skulle arbejde mere end de 37/timer om ugen.
Din profil
Vi søger en ny kollega med mindst 2 års erfaring som SMV-revisor. Du har en god faglig rygsæk kombineret med en god forretningsforståelse samt en passion for at skabe værdi for vores kunder i øjenhøjde. Du er en omsorgsfuld holdspiller, der trives med at arbejde mod fælles mål, samtidig med at du kan arbejde struktureret og tage personligt ansvar. God kommunikation og evnen til at se både helheden og detaljen er afgørende for succes i denne rolle.
Interesseret?
Hvis du ønsker at vide mere om muligheden, er du velkommen til at søge stillingen her eller på LinkedIn eller kontakte Financial Mind Recruitment. Vi ser frem til at høre fra dig og drøfte muligheden for, at du kan blive en del af vores fantastiske team her hos Revisorhuset i Risskov.
Vi afholder løbende samtaler.
- Lokationer
- Aarhus
Aarhus
Om Financial Mind Recruitment
Vi ønsker at være kundernes foretrukne eksterne rekrutteringspartner inden for Finans & Økonomi.
Vores hovedfokus er at finde og netværke med de dygtigste finansielle profiler på markedet, så vi kan levere den højeste kvalitet af kandidater inden for vores metier, som er Finans & Økonomi. Vi tror på, at de rigtige medarbejdere gør hele forskellen for jeres virksomhed eller organisation.
Vi opererer altid med 100% fortrolighed, diskretion og integritet.
Vi ser frem til et professionelt samarbejde.